Seværdigheder. DK

solnedgang
Seværdigheder

Til Vadehavet: 1km
Til Vadehavscentret: 950m [Vis på kort]
Traktorbussen til Mandø: 500m [Vis på kort]
Til Mandø: 10 km [Vis på kort]
Til Ribe: 7km [Vis på kort]
Til Rømø: 25km [Vis på kort]
Til Legoland: 69,5km [Vis på kort]

Bunkers fra 2 verdenskrig

Ugeavisen Skriver:

Ugeavisen

Tre bunkere gravet frem i Vester Vedsted
Ingvardt Jensen købte i efteråret to grunde, hvor der ligger tre tyske bunkere. De er nu gravet frem og skal tages i brug.
I mange år har de været dækket af jord, grene og buske. Men nu er tre tyske bunkere fra Anden Verdenskrig beliggende lige nord for Vester Vedsted Sogns Forsamlingshus blevet gravet frem og gjort tilgængelige.
Det er Ingvardt Jensen, som i efteråret købte de to stykker jord, hvor de tre bunkere ligger. På den måde kommer familien til at eje netop det stykke jord igen. Hans far, Niels Bjerrum Jensen, ejede jorden med bunkerne, da de i en årrække havde Abildgaarden.
- Jeg og andre børn i området har brugt bunkerne til at lege røvere og soldater frem til 1990′erne, mens min far brugte den ene bunker som maskinhus for år tilbage. Man skal nok være lokalkendt for at vide, at bunkerne var her, for de var helt usynlige for det blotte øje, fortæller Ingvardt Jensen.
De tre bunkere er en kanonstilling med plads til en stor russisk kanon, en telefonbunker samt en maskingeværstilling med indvendig størrelse på henholdsvis 70, 20 og 6 kvadratmeter. De har ikke været i brug til krigshandlinger, men de har været scene for øvelser for de tyske soldater i årene 1943 og 1944.
- Kort efter jeg havde købt de to grunde, fik jeg en henvendelse fra Forsvaret i Oksbøl, som ville låne telefonbunkeren til en øvelse. Men da vi først kom ind i bunkeren, viste det sig, at der nok lå ti kubikmester jord. Og så fik de menige til opgave at tømme bunkeren for jord med skovle, fortæller Ingvardt Jensen.

Overnatning og kultur
Ingvardt Jensen har planer om at åbne op for bunkerne, så andre også kan få del i de historiske vingesus, det giver, at gå inde i dem.

Jeg tror, at der er interesse i at kigge nærmere på dem. Den store kanonstilling kunne godt bruges til noget kulturelt i form af udstillinger eller foredrag. Det kunne også sparke lidt ekstra liv her i landsbyen, siger han.
Derudover har Ingvardt Jensen tanker om, at telefonbunkeren kunne anvendes som en hyggestue for eksempelvis jægere, mens han også har bygget lidt til maskingeværstillingen, så den kunne bruges til primitiv overnatning. Han håber at kunne have en udstilling fra Anden Verdenskrig klar omkring slutningen af maj.

Minder fra krigen
For Niels Bjerrum Jensen vækker det en lang række minder fra besættelsestiden, at Ingvard nu har købt jorden.
- Da bunkerne blev bygget i efteråret 1943 husede vi flere af de danske arbejdsmænd, som skulle arbejde der. Jeg husker også, at der gik tyske vagtposter rundt derovre døgnet rundt, og de bad ind imellem os unge knejte om at vise legitimation. Hen på foråret 1944 blev bunkerne brugt til øvelser, og da det skete, gav det nogle ordentlige drøn, så hele vores hus rystede, beretter Niels Bjerrum Jensen, som også mindes natlige flytogter med 7-800 maskiner, der fløj over Vester Vedsted området og mod Tyskland. Han husker også, da hans far lagde stald til, at 10-15 russiske krigsfanger skulle skrælle bunkevis af kartofler.
- Dengang var det hverdagskost at have tyskerne så tæt på, og folk herude havde vænnet sig til krigen, lyder det fra den 88-årige Niels Bjerrum Jensen.

Jyske Vestkysten Skriver:

Jyske Vestkysten

Den lille maskingeværstilling, hvor man går ned gennem et hul i jorden, skal indrettes til primitiv overnatning. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Ingvard Jensen fra Vester Vedsted købte i efteråret to grunde, hvor der ligger tre tyske bunkere. De er nu gravet frem og skal tages i brug.
Vester Vedsted: I mange år har de været dækket af jord, grene og buske. Men nu er tre tyske bunkere fra Anden Verdenskrig, beliggende lige nord for Vester Vedsted Sogns Forsamlingshus, blevet gravet frem og gjort tilgængelige.
Det er Ingvard Jensen, som i efteråret købte de to stykker jord, hvor de tre bunkere ligger, og på den måde kommer netop det stykke jord tilbage i familiens ejerskab. Ingvard Jensen far, Niels Bjerrum Jensen, ejede jorden med bunkerne, da de i en årrække havde Abildgaarden.
- Jeg og andre børn i området har brugt bunkerne til at lege røvere og soldater frem til 1990′erne, mens min far brugte den ene bunker som maskinhus for år tilbage. Man skal nok være lokalkendt for at vide, at bunkerne var her, for de var helt usynlige for det blotte øje, fortæller Ingvard Jensen.
De tre bunkere er en kanonstilling med plads til en stor russisk kanon, en telefonbunker samt en maskingeværstilling med indvendig størrelse på henholdsvis 70, 20 og 6 kvadratmeter. De har ikke været i brug til krigshandlinger, men de har været scene for øvelser for de tyske soldater i årene 1943 og 1944.
- Kort efter jeg havde købt de to grunde, fik jeg en henvendelse fra Forsvaret i Oksbøl, som ville låne telefonbunkeren til en øvelse. Men da vi først kom ind i bunkeren, viste det sig, at der nok lå ti kubikmester jord. Og så fik de menige til opgave at tømme bunkeren for jord med skovle, fortæller Ingvard Jensen.
Ingvard Jensen har planer om at åbne op for bunkerne, så andre også kan få del i de historiske vingesus, det giver, at gå inde i dem.
- Jeg tror, at der er interesse i at kigge nærmere på dem. Den store kanonstilling kunne godt bruges til noget kulturelt i form af udstillinger eller foredrag. Det kunne også sparke lidt ekstra liv her i landsbyen, siger han.
Derudover har Ingvard Jensen tanker om, at telefonbunkeren kunne anvendes som en hyggestue for eksempelvis jægere, mens han også har bygget lidt til maskingeværstillingen, så den kunne bruges til primitiv overnatning.
Han håber at kunne have en udstilling fra Anden Verdenskrig klar omkring slutningen af maj.

Minder fra krigen
For faderen Niels Bjerrum Jensen vækker det en lang række minder fra besættelsestiden, at sønnen nu har købt jorden.
- Da bunkerne blev bygget i efteråret 1943 husede vi flere af de danske arbejdsmænd, som skulle arbejde der. Jeg husker også, at der gik tyske vagtposter rundt derovre døgnet rundt, og de bad ind imellem os unge knejte om at vise legitimation. Hen på foråret 1944 blev bunkerne brugt til øvelser, og da det skete, gav det nogle ordentlige drøn, så hele vores hus rystede, beretter Niels Bjerrum Jensen, som også mindes natlige flytogter med 7-800 maskiner, der fløj over Vester Vedsted området og mod Tyskland. Han husker også, da hans far lagde stald til, at 10-15 russiske krigsfanger skulle skrælle bunkevis af kartofler.
- Dengang var det hverdagskost at have tyskerne så tæt på, og folk herude havde vænnet sig til krigen, lyder det fra 88-årige Niels Bjerrum Jensen.

 

 

Endnu en WordPress-blog